Basilikum sorbet

Sorbetto al basilico

Italiensk basilikum sorbet er en fantastisk delikatesse, der virkelig kan løfte dine sanser, især når vejret i Danmark begynder at blive varmt, og sommeren nærmer sig. Den intense smag af friske basilikumblade kombineret med en let sødme gør sorbetten til den perfekte forfriskning.

En af de største fordele ved italiensk basilikum sorbet er, at den er super simpel at lave. Med blot få ingredienser kan du forvandle en skål basilikum til en lækker dessert, der både er cremet og kølende.

Det friske præg fra basilikum giver en unik tvivst på den traditionelle sorbet, hvilket gør den til et ideelt valg til varme sommeraftener. Den lette og luftige konsistens komplementerer den aromatiske smag af basilikum, hvilket skaber en oplevelse af ægte italiensk sommer. Gør festen eller din dag lidt mere solrig med denne friske sorbet.

Ingredienser Ingredienti

Forberedelsestid: 40 min (2-3 dage - se beskrivelse)

Antal: Cirka 1 Liter sorbet

  • 6 dL vand Acqua

  • 1 stor bundt frisk basilikum (Cirka 20 gram) Foglie di basilico

  • 350 gram sukker Zucchero

  • 5-7 spsk. citronsaft Succo di limone

Jeg har gjort brug af Smeg Ismaskine til denne opskrift. Har du en anden form for ismaskine, da følg den procedure du bruger til den.


Start med at blende din basilico så det bliver nogle små fine stykker.

Tag en gryde og fyld med alle ingredienserne, inklusiv din hakket basilikum.

Varm den op til sukkeret er smeltet og sluk derefter for blusset. Husk at det ikke må koge, så hold det hele tiden på et lavt blus mens du rører rundt jævnligt.

Lad gryden køle helt af. Jeg opbevarede min i køleskabet til dagen efter, så basilikumssmagen virkelig får lov at komme til udtryk.

Husk også at tage din ismaskine på frys dagen før, så du får det bedste resultat dagen efter, når sorbetten skal laves.

Dagen efter, eller når din sirup er kølet helt af, tager du din ismaskine frem. Sæt niveauet på 1, og hæld din sirup stille og rolig ned i ismaskinen.

Lad den køre for 30 min.

Efter de 30 min. tager du en lille smagsprøve og så opbevarer du den i frsyeren indtil den ønskede konsistens er opnået. Min var perfekt dagen efter.


Næste
Næste

Meringata