Porcheret pærer i amarettolikør med vaniljeis og crunch
Pere in camicia al liquore di’amaretto con gelato alla vaniglia e croccantezza
Den her dessert er en rigtig efterårsdessert. Du kan bruge dine pærer fra haven, som du sikkert har så mange af, at du ikke ved, hvad du skal bruge dem til. Pærerne får en god omgang porchering med lækre varme krydderier, blandt andet den italienske likør Amaretto Disaronno. Tilberedning giver pærerne en perfekt balance mellem tekstur og smag. En dessert som hylder pærernes naturlige skønhed. Så lad os kaste os ud i det, og lave den her dolce sammen.
Ingredienser Ingredienti
Forberedelsestid: 45 minutter
Antal: 8 personer
8 pærer Pere
Porchering
500 mL vand Acqua
50 mL Amaretto Disaronno Amaretto
Saften fra en appelsin Il succo di un'arancia
Saften fra en citron Il succo di un limone
150 gram sukker Zucchero
1 rosmarin stilk Gambo di rosmarino
Tilbehør
Scoop vaniljeis Gelato di vaniglia
200 gram hakket gold chokolade Cioccolato d’oro tritato
100 gram knuste mariekiks Biscotti tritati
Sei pronto per comminciare?
Bland alle de nævnte ingredienser sammen under afsnittet “porchering” i en gryde. Din gryde skal kunne rumme 8 pærer der ligger ned. Bring det hele op til kogning. Imens begynder du at skrælle dine pærer stille og roligt, uden at knække stilken på dem. Udhul pærerne nedefra så du kan nå og fjerne kernehuset, uden at ødelægge faconen på dine smukke Pere. Når din porchering er begyndt at koge, tilføjer du dine pærer, så de ligger ned og så skruer du ned for varmen. Lad det simre i cirka 30 minutter. Vend dem undervejs så de får en lækker porchering på alle siderne.
Når de 30 min er gået, slukker du for blusset, sætter låg på og lader dem stå i 20 min. Så kan de få lov at hygge sig lidt og suge den lækre porchering til sig. Derefter lader du dem afkøle.
Hak din gold chokolade og knus dine mariekiks til nogle mindre stykker. Bland det hele sammen til en crumble.
Anret en tallerken med en kugle lækker gelato di vaniglia, pærer på siden og drys med din cumble ud over din vaniljeis.