Sprøde Arancini med skinke og mozzarella

Arancini al pomodoro e mozzarella

Arancini (eller risottokugler som det hedder på det klassiske danske sprog) er en skøn italiensk antipasti som smager himmelsk. Har du noget overskydende risotto fra dagen før, så kan du bruge det til at lave dine arancini; Tilsæt lige det fyld du ønsker og så har du sprøde, lækre og smagsfulde arancini.

Arancini stammer fra Sicilien og kommer egentlig lidt ud af street food - mad man kan “have med på vejen” hvis man er lidt lækkersulten.

Man kan fylde dem med alt fra kød og fisk, til det mere simple som ost og skinke. De kan også laves i forskellige størrelser, fra hel små til her store.

Prøv at lave din egen “take” på en Arancini, og lad os se om det er noget for dig. I denne opskrift har jeg lavet de klassiske med skinke og mozzarella. Der vil også komme flere på siden her med andet fyld - men ellers tænk ud af boksen og brug de smage du kan lide.

arancini

Ingredienser / Ingredienti

Forberedelsestid: 45 minutter

Antal: 10-15 stk.

  • 350 gram overskydende risotto (eller ny portion) Risotto

  • 1 mozzarella Mozzarella

  • 1 pakke skinke Prosciutto

  • 100 gram mel (Tilføj gerne krydderier for at tilføje mere smag til paneringen) Farina

  • 100 gram panko rasp Pangrattato di pankò

  • 2 æg Uova

  • Fritureolie Olio di frittura


Skær din mozzarella og skinke i små firkanter.

Tag en spsk. risotto og form det som en bold i din hånd(størrelse efter eget valg).

Prik ned i kuglen med fingeren, så du danner et hult rum, hvor du kan tilsætte din mozzarella og skinke. Luk kuglen sammen igen. Du kan eventuelt tilføje lidt ekstra ris, hvis det er svært at lukke kuglen. Rul den og tryk den sammen indtil kuglen føles kompakt.

Gentag processen indtil du har brugt al din risotto.

Tag 3 skåle eller dybe tallerkener og forbered følgende:

  1. Mel og tilføj lidt salt, paprika og peber. Det vil give paneringen mere sapore.

  2. Flæk to æg og pisk æggene med en gaffel, så det bliver lidt spumoso.

  3. Panko rasp, så det bliver lidt ekstra croccante.

Rul kuglerne i mel så det dækker tutto.

Derefter kommer du dem i æg så det dækker det hele.

Til sidst i panko rasp så det dækker hele vejen rundt. Du kan også vælge at dobbeltpanere dem, så skal du kun sætte dem i æg og panko igen.

Sæt dem nu på køl.

Hæld fritureolie i en gryde og tænd op for den.

Tip: Forbered en tallerken med et stykke køkkenrulle på. Det skal bruges til at sætte dine kugler på efter frituren, så køkkenrullen kan absorbere olien.

Når fritureolien er varm nok, tilsætter du lidt af kuglerne af gangen.

Tip: Test om olien er varm nok ved at smide et lille stykke brød nede i olien. Hvis der kommer mange bobler omkring brødet, så er olien klar.

Lad kuglerne være i olien, indtil de har opnået en gyldenbrun farve. Tag dem derefter op af olien og læg dem på din tallerken. Drys lidt fint salt over dem, lige efter du har taget dem op af olien.

Og pronti, finito, pepperino.

arancini

Jeg har toppet mine arancini med ricotta blandet op med lidt citronsaft, salt, peber, samt en halv frisk cherrytomat på toppen.

arancini

Forrige
Forrige

Lækker burrata med parmaskinke, oliven og tomater