Klassisk Basilikumspesto

basilikumspesto

Pesto al basilico classico

Er det ikke bare det bedste med en grøn klassisk basilikumspesto?

En klassisk basilikumspesto minder mig om mange af mine rejser til Italien. Den dejlige duft af frisk basilikum og intense smag af parmesan og hvidløg. Det er en smagsfuld oplevelse. Semplice men så fantastico.

Den klassiske basilikumspesto kan bruges i mange forskellige opskrifter. Den kan bruges til en god pastaret, bruschetta og til diverse hovedretter.

Ja, den klassiske basilikumspesto er dejlig og den tager dig helt ned til syden under solen med et dejligt glas rødvin i hånden.

Derfor deler jeg her min hjemmelavet opskrift på basilikumpesto og håber du bliver lige så begejstret for den, som jeg er. 

Cominciamo!


Ingredienser Ingredienti

Forberedelsestid: 10/20 minutter

Antal: 10 Bruschette

  • 25-30 gram basilikumblade Foglie di basilico

  • 1 solohvidløg Aglio

  • 1 tsk salt Sale

  • 1 tsk peber Pepe nero

  • 6 spsk. oliven olie Olio di oliva

  • 35 gram pinjekerner Pinoli

  • 5-10 gram parmesan Parmigiano

  • 1 tsk. citronsaft Succo di limone


Hvis du bruger en blender (frullatore)


Skal du lave en hurtig pesto og ønsker en helt cremet basilikumpesto, kan du bare blende alle ingredienserne sammen i en blender, og så er din basilikumpesto faktisk klar. Veloce e buono.


Hvis du bruger en morter (mortaio)


Jeg bruger ofte en morter til at lave min basilikumpesto, da det bliver mere rustikt i konsistensen.

Start med at tilsætte 3 spsk. olie og basilikumbladene i din morter. Brug din morter pistil til at banke det ned. 

Når det er godt banket ned, tilsætter du hvidløg, salt, peber og parmesan og banker videre.

Pinjekerner skal lige ristes lidt på panden, så de får en gylden farve. (Husk at holde øje med dem og røre rundt i dem, da de hurtigt kan brænde på). Afkøl dem i et par minutter.

Tilsæt nu pinjekernerne og bank dem fine. 

Tilsæt 1-3 spsk. olie undervejs. Hvis konsistensen på din basilikumpesto er lidt fast, så skal den bruge mere olie. 

Når det hele er godt blandet sammen, tilføjer du 1 tsk. citrionsaft, for at opveje fedmen i din basilikumpesto.

Rør det hele godt rundt og så har du en fantastisk rustik basilikumpesto.

Bravissimo!

Overvejer du at gemme din basilikumpesto til næste dag?

Intet problem, bare husk følgende:

  1. Dæk din pesto med oliven olie på toppen. På den måde bliver den ikke tør til næste dag.

  2. Dæk din pesto med filmpapir og sæt den på køl.

Grillet grøntsager med cremet burrata

Brug din basilikumspesto til

Forrige
Forrige

Pistacie pesto