Caffé Da Tobanelli

View Original

Belvedere San Leonino

Velkommen til Belvedere San Leonino.

Et hyggelig og charmerende vingårds hotel oppe i bjergene omringet af smukke omgivelser. Restauranten serverer de traditionelle landlige toscanske retter med friske og sæsonbestemte produkter, parret med områdets vine såsom Chianti classico, Gallo Nero mm.

Vi kørte herop første gang for at få aftensmad og det var rigtig lækkert. Ved ankomst fik vi serveret et glas rosé prosecco på huset. Vi bestilte som forret en tomattartar med burrata og en lime/basilikum sorbet, samt deres hjemmebagte brød. Det var en vild forret og den var rigtig god og frisk. Til hovedret bestilte vi Osso buco og en tagliatta samt lidt tilbehør til. Vi bestilte også et glas af husets vin, da prisen starter fra 5€. Det kan man ikke sige nej til. Servicen var god og maden var lækker. Alt i alt en meget hyggelig og dejlig oplevelse.

Nyd din mad I deres fantastiske gårdhave, omringet af oliventræer, en smuk panorama udsigt til de toscanske bakker samt de unikke og uforglemmelige solnedgange. Maden var meget autentisk og tjenerne var super søde.

Område

Hotellet ligger i San Leonino lidt op over Siena, Toscana. Hotelnavnet Belvedere betyder også på italiensk at man ser noget smukt, hvilket man godt kan sige. Man ser oliventræer så længe øjet rækker. Så hvis du vil spise under stjernerne, så er det her du skal tage hen.

Se hele oplevelsen hos Belvedere San Leonino her

Tips

Bestil bord hvis du vil have et bord forrest til den smukke udsigt.

Kør rundt i området og se det smukke landskab, denne del kan byde på.


Hvor finder man hotellet?

Adresse

Località S. Leonino 23

53011 Castellina in Chianti SI

Italia

Hjemmeside:

https://hotelsanleonino.com

Overnatning i dobbeltværelse starter fra 1.000 kr.

See this map in the original post